Statens arkiver har digitaliseret kirkebøger fra hele landet og lagt dem online på www.arkivalieronline.dk. For at komme godt i gang med siden, anbefaler vi man læser lidt under menupunktet vejledninger. Digitaliseringen startede i 2002 og der arbejdes stadig på det, derfor er det endnu ikke alle kirkebøger som er blevet digitaliseret endnu.
Statens arkiver står også bag Dansk Demografisk Database. Her kan man søge oplysninger fra forskellige kilder, siden er specielt velegnet hvis man har lidt information om de personer man søger i forvejen.
Danmarks Nationale privatarkiv database, har også en masse information som kan bruges til slægtsforskning. Her er der mulighed for at søge i 120.000 person-, erhvers-, forenings- og institutionsarkiver.
Nu er det selvfølgelig meget godt at have nogle steder at søge information, men det er ikke lige så nemt som at søge efter diverse websider på Google, det kræver faktisk lidt information om hvor man skal starte og hvordan man søger. Her har hjemmesiden ”på sporet af slægten” en god håndbog i slægtsforskning. Her kan man lære om kilder, metoder og arkiver. Siden er lavet af DR og Landsarkivet, og derfor kan man også møde familierne fra DR´s programmer om slægtsforskning. Rigsarkivet har også lavet en lille side om slægtsforskning, den finder du her.
Har man brug for mere hjælp så kan det måske findes på siden www.anetavlen.dk, der er et forum hvor man kan møde andre slægtsforskere.
DIS-Danmark er en forening som har skabt et forum for databehandling i slægtsforskning, personal- og lokalhistorie. Og det er helt sikkert også en side der er værd at besøge hvis man vil videre med slægtsforskningen.
En anden webside som helt klart også er et besøg værd er www.genealogi.dk, hvor du finder en masse gode artikler om slægtsforskning.
Når man har fået indsamlet nok information, kan man lave sig et stamtræ og her tilbyder websiden www.geni.com en løsning hvor man kan logge sig ind, og oprette en anetavle og dele oplysninger med andre på kryds og tværs over andre lande. Der kan man mødes med andre på nettet, som kan vise sig at arbejde med de samme aner som dig og man kan bytte informationer til glæde for begge parter.
http://www.brotherskeeper.dk/pdf/anetavle.pdf Her tastes mænd på venstre side af listen og på højresiden kvinderne. (På anetavlerne er mændene altid på lige numre og kvinderne på ulige numre) Udfra denne kan du du starte med at indtaste dine forældre eller bedsteforældre og starte på din rejse tilbage til dine rødder. Det er mægtigt spændende.
Nyttige links iøvrigt:
Jeg har selv investeret i et slægtforskningsprogram Brothers Keepers, som er alle pengene værd (før havde jeg Win Family), men jeg blev træt at af altid skulle punge ud, når der kom opdateringer - og det skal man nemlig ikke i Brothers Keepers. De kommer løbende opdateringer, som er gratis at downloade, når først man har købt slægtsforskningsprogrammet once for all. Se linket til brothers keepers her: http://www.brotherskeeper.dk/start.htm
Søgning af fotos af i Grønland. Besøg http://www.arktiskebilleder.dk/ ell. Bibliotekket - hvis du har danske, norske og svenske aner fra kolonitiden, så få bibliotekaren til at bestille følgende bind - de har er ordentlige basser - men har været utrolig nyttige, jeg fandt mange guldgruber af forfatteren: Ostermann, H. "Nordmænd i Grønland Grønland i det 18. århundrede" Danskere i Grønland i det 18. århundrede bind 1 og 2 og jeg mener også at svenskere hævnt i andre b øger af samme forfattere. Jeg har også læst mange gamle bøger, hidtil ukendte for mig såsom dagbøger som stammer fra helt gamle dage og fundet end del sjove detaljer om det liv, man levede som dansk udsendt i Grønland i gamle dage - jeg har simpelhen bare fået bibliotekket med at søge helt gamle bøger for mig for at se om jeg skulle være heldig at støde på noget - og visse tilfælde faldt de sidste brikker på plads for mig, da jeg kom helt tilbage til de udsendes histore Grønland i disse bøger.
Start med at skrive alt ned, dine nærmeste kan fortælle dig af kirkelige begivenheder og skriv endelig hvor de stammer fra oprindeligt, hvis de kan fortælle dig det.
Gå i Rigsarkivet eller lokalarkivet og find de microfishes, som der har med Grønland at gøre og start med de kirkebøger hvor folk er født, døbt, konfirmeret, gift, død og begravet. Der står altid eksta info m.h.t. forældre og eller andre familiemedlemmer. Næste givtigt værktøj er at få alle folketællingerne igennem hele byen for at finde netop den familie, du leder efter. Det er rigtigt godt, da deri også er angivet, hvem, der bor i samme hustand - og det er gerne familier fra børn, forældre og bedsteforældre samt hvem der i familien ejer kajakker = ekstra indtjenning til familienk, hvis folk ikke var ansatte under Grl. Handel eller lignende.
Jeg har været heldig, at min famlie kommer fra 2 hovedområder, Godthåb og Jakobshavn, så jeg har købt alle Microfishkort over alle kirkebøgerne fra Godthåb og Jakobshavn samt alle folketællingslisterne i de 2 byer. Det har været dyrt, men sparet mig for mange køreture til Viborg og Rigsarkivet i København.
Af strategiske årsager har jeg ikke brugt Karl Heilmann´s slægtbøger over de grønlandske slægter i Grønland i størtedelen af mit arbejde, men kun her i slutspurten gennemlæst bogen igen og igen og igen for at finde fællesnævnere for mine slægter, som viste sig at var nyttige info. De fleste af mine data kommer fra kirkebøger samt folketællinger og har jeg brugt Karl´ data, skal vinteren 2008 skal bruges til at validere data fra ande kilder.
Hvis andre har bogen og ikke kan læse grønlandsk - kan man få meget ud af bogen stadigvæk - der er i forsiden indsat forklaringer, hvordan Karl Heilmann har nummeret det grønlandske slægter:
1. Stammen (mor og fader) = 1. generation
1.1 Første barn af stammen/ældste barn -= 2. generation
1.2 Næste barn af stammen/næstældste barn = 2. generation
1.3 Trejde barn af stammen etc./trejde ældste barn etc. = 2. generaton
1.1.1 Trejde generation - barn af nr. 1.1 etc.(Ældste barns søn/datter)
1.2.1. Trejde generation - barn af nr. 1.2 etc. (Næst ældste barns søn/datter)
1.3.1 Trejde generation - barn af 1.3 (Ældste barns søn/datter) etc.
Så støder I på en fællesnævnere til jeres grundstammere - kan I få vigtige hints ved at kigge på nummereringerne hos Karl Heilmann´s bøger og se, hvad I kan få ud af de navne I får foræret. Det kan også være en guld værd, når der skal findes ud, hvilke kirkebøger man skal lede efter data - så grønlandsk er ikke en nødvendighed, hvis man kan hitte ud af Karls opbygning i hans bøger.
Støder I på nordmænd, svenske og danskere i Grønland, så lån gamle bøger fra nationalbibliotekket gennem dit lokale bibliotek - søg efter Ostermann - som har skrevet gode bøger om folk, som har sat deres fingeraftryk i Grønland i form af efterslægt i Grønland. Jeg har selv lånt bøgerne op til flere gang og alt i alt fundet mange info fra Ostermann´s bøger, som var meget værd for mig. Finder du intet første gang - så kan det hænde at du alligevel finder noget nyttigt næste gang, da du sikkert er nået længere i din slægtforskning end ved starten af dit arbejde: Ostermann, H. "Nordmænd i Grønland Grønland i det 18. århundrede" Danskere i Grønland i det 18. århundrede bind 1 og 2
Alle kirke begivenheder for Diskobugtslægten/Eriksen, da de data, jeg har indtastet kommer fra Kirsten Cannings data fra 90´erne - jeg købte en CD rom i sin tid af Odense/DDA mener jeg - hvor alle slægterne i Diskobugten var tastet ind - der var dog mange lus/fejl den gang, da det elektroniske endnu ikke var helt i top. Jeg har siden hen købt kirkebøgerne - men der har jeg fundet skriften svær at tyde p.g.a. præsterne har skrevet med meget småt og i gotisk skrift samtidigt - det har gjort valideringsopgaven vanskeligt for mig - så der er en nød at knække for mig endnu.
NYT: http://www.fogsgaard.org/
Børge Fosgaard har gjort enkekassen søgbart i Danmark, hvori danske, som har arbejdet I Grønland - har måttet indskyde til enkekassen ved giftemål. Deri kan man være heldig at få oplyst - hvor ens forfædre stammede oprindeligt fra i DK m.m. Rigtig gode guldkorn at hente - besøg hans hjemmeside. God fornøjelse. Se de nyeste jeg har fundet, som har hjulpet mig meget: Børge Fogsgaards hjemmeside: Enkekassens historie - søg efter en indskyder - så kan det være at du kan finde ud af hvor din skandinaviske forfader kom fra, hvis vedkommende havde indbetalt til en enkekasse.
Jeg mangler dog at sætte krop og liv i de kirkelige data på min slægt fra Grønland. Er der andre, som gode erfaringer med, hvordan I har gjort det - så hører jeg gerne fra jer.
Endelig kan man på de billige EDB udgivelser, finde paktisk info, jeg gerne ville have haft tidligere i forløbet. Jeg hr af Ulrich Alster Klug 120 siders fundet en god introduktion til slægtsforskning på internettet "Slægtsforsking på internettet" og kostede i kiosker 79 kr., som jeg gerne vil på et tidligere tidspunkt haft kendskab til. Der er mange nyttige info, man kan gøre brug af i sin slægtsforskning.
Sidste nyttige info. fra Grønlands Nationalmuseum, jeg skal kigge på senere er:
Det er kun kirkebøger og folketællinger, der er tilgængelige på mikrofiche. Fra 1790 er inspektøren også skifteforvalter, så der er skifteprotokoller, men kun vedrørende ansatte ved KGH og deres ægtefæller. Grønlænderbøger er regnskabsbøger, der viser, hvad hver enkelt grønlænder solgte til KGH af skind, spæk m.m. og hvad han/hun købte af krudt, bly, kaffe, kandis, kopper, fingerringe, tørklæder etc.
Alt det ældre materiale fra Sydgrønland gik tabt ved Hans Hedtofts forlis. Men der blev sendt mange kopier til Danmark. Inspektørens indberetninger findes i KGHs arkiv på Rigsarkivet. En del andet materiale – også vedrørende skifter – blev sendt i kopi til direktionen. Det gælder dog ikke grønlænderbøgerne. De årlige mandtalslister blev også sendt til Danmark. Her kan der være bemærkninger om enkeltpersoner: god fanger, dårlig fanger, kan ikke rejse sig i kajak, krøbling etc.
Men det kan være svært at finde oplysninger om fangere og fiskere. Angående kateketer kan man finde oplysninger i missionærernes indberetninger i Missionskollegiets arkiv, senere i Ministeriet for kirke- og undervisningsvæsen. For ansatte ved KGH er der mandskabslister, ofte med kommentarer om den enkelte ansatte, og de kan være nævnt i inspektørens indberetninger.
Så både for Nuuk og Ilulissat kan man komme langt med materialet på Rigsarkivet.
HISTORIEN OM KIRKEN I GRØNLAND OG ANER IBLANDT HERRNHUTTERNE:
"1721 blev præsten Hans Egede af den danske konge Frederik 4. sendt til Grønland for at finde nordboerne, men fandt i stedet inuitfolket og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godthåb (Nuuk) og startede både mission og handel på den danske konges vegne. Grønland blev en dansk koloni." Godthåb området blev kristne og en stor del af min familie tilhørste denne del af menigheden - men udfra statistikkerne, synes jeg at det så ud til at en større del af Godthåb områdets befolkningstal hælede til Herrnhutterne.
"Den mähriske, også kaldet den Herrnhutiske Brødremenighed var en kristelig bevægelse, som opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorff (1700-1760). Bevægelsen betonede især det rette følelsesmæssige forhold til Jesus frem for blot ret lære eller ret omvendelse. "Jeg mener at disse missionærer for at overleve havde været utrolig gode til at tilpasse sig sprogmæssigt og levemæssigt under de grønlandske forholde, hvorfor de hurtigt fik vandt en stor del af Godthåbs lokalbefolkning, deriblandt min mormors Anne Kathrine Tobiassens familiegren. Jakob Tobiassen fik højst sandsynlig først sit efternavn, Tobiassen (søn af Tobias), efter at Herrnutterne forlod Godthåbs menighed den 26. marts 1900 og overlod deres menighed til den danske kirke - hvor efternavne rettede sig efter faderens fornavn, f.eks. Jakob Tobiassen (søn af Tobias).
Jeg havde i flere år haft meget svært ved at overskue ,hvorfra jeg skulle få adgang til de tyske menigheds kirkebøger for at søge på denne del af familiegrenen. Men det var slet ikke så svært, som jeg havde regnet med. Herrnhutterne/Brødremenighedens kirkebøger var også tilgængelige i Rigsarkivet og kunne bestilles i microfishe fra Landsarkivet i Viborg. Fra det punkt fik jeg så fyldt denne del af grenen op med de folk, jeg manglede til min mors familie.
Men bemærk, i modsat de danske kirkebøger, har den Herrnhutiske Brødremenighed ikke givet folk efternavn, men et såkaldt "CPR-NR" som folk blev registreret med og man kunne så følge de kirkelige begivenheder blot ved disse numre, som folk blev registeret under ved deres fødsel. Det store problem var, at mange af mange de sider, jeg var interesseret i, manglede netop disse vigtige personnumre - som form af "slidtage gennem flere århundreder" - men med at tælle fra de sider hvor numrerne var synlige - på manuel måde, så lykkes det at finde personnumrerne på de andre forfædre, så jeg kunne arbejde mig opad i grenen og sikre mig at jeg ikke kom på afveje, når folk tit hed det sammen, men at det er personnumrerne, som adskilte dem fra hinanden.
Venligst bemærk, at man også i Grønland havde samme tendenser som i Danmark i gamle dage - det var ikke altid at familiemedlemmerne havde samme efternavn som deres forældre - f.eks. som eksempel Johan Michael Eriksen hed Eriksen efter sin far som hed Erik, selv om faderen hed Jespersen til efternavn - for at sikre sig at alt er korrekt, skal jeg faktisk købe alle forketællings mirofischekort for området for at sikre mig, at jeg ikke er på vildspor. Folketællingerne viser sig at være meget nyttige - der kan man også gerne følge en families str. og hvem der bor i samme husstand af andre familiemedlemmer, såsom bedsteforældre, søskende, slægtninge som er blevet forældreløse etc.
Nyttige links til svenske og norske arkiver:
Grønlandske familier har også mange svenske og norske aner, og her er gode links til den videre søgning af aner tilbage i Sverige og Norge:
http://www.ssa.stockholm.se/sv/hem/
http://digitalarkivet.uib.no/
|