Michael elsker sit job hos en af Vestas Wind Systems A/S datterselskaber, Vestas Nacelles A/S, ansat indenfor Projekter - står gerne for indkøb af værktøjer til nye sites etc., går meget op i at løbe, jagt, sine børn, især vores  søns fodbold m.m. - ellers bruger vi meget af vores fritid på at restaurere vores ødegård i Sverige.  Michaels hotmail er : eriksen.michael@hotmail.com  

Vi synes her i familien at det er dejligt at komme i de rigtige kredse, her f.eks. i London.

Michael, altid været en sportsmand: Da jeg lagde mærke til Michael første gang, så var han på stranden og surfede sammen med sine venner Tony i Bork Havn. Han var vild god til at surfe og havde en flot surferkrop, thi hi. Heldigvis fik han også øje på mig, som var lille og slank topløs pige. I 80´erne var det nemlig YT at gå med bikinitop. Men han var så genenert at det tog han hele snart 2 år inden han tog det endelige "move" - ellers inviterede han mig tit ude til stranden, gav mig drinks i byen, uden at der skete det store! så jeg tænkte, at han nok bare havde behov for at have en kvindelig kammerat, så det fik han. Senere skulle det vise sig, at han ikke kom videre fordi han var for genert, thi hi.

Michael har løbet meget - også fuldført en fuld maraton, indvidet Storebæltbroen og Øresundsbroen med hans løben. Men i de senere år har knæet drillet og fået opreret det ene knæ, så det er kun blevet til hyggeløbeture samt cykelture i de sidste 2 år. Ellers, hvis konen ikke har jaget han igang med noget herhjemme m.h.t. huset, kan han få meget tid til at gå med jagt.  Michael  er meget god til at tage vores søn  Miki med ud på jagter, så de to har både fodbold og jagter, de begge to brænder for i disse tider. Vi tøser, Nivi og jeg, vi nøjes med at shoppe.

Grønlandske slædehunde: Da den amerikanske Sondrestrom Air Base lukkede i 1992, så begyndte vi allerede at indføre vores første hunde til Sdr. Strømfjord. Vi var det store samtaleemne i Grønland i 90´erne, men hverken myndighederne og private kunne få vores hunde smidt ud igen af området. Vi havde jo indført slædehunde til Kangerlussuaq, som lå nordligere end det sydligste hundedistrikt Sisimiut. Efter at de grønlandske fangerere ikke længere så os som mulige konkurrenter til deres erhverv, så fik Michael også et fantastisk forhold til alle erhvervsfangere og slædekuske fra Sisimiut. Vi har nogle fantastiske minder fra vores slædeture fra det naturskønne område Sdr. Strømfjord. Fra den første gaven, hunden Sisi fra mine forældre i 1992 fra Sisimiut og til den anden tævehund fra Ilulissat fra vores nevø Malik, fik MIchael et flot spand med egne opdrættede hunde på ialt 24 hunde hurtigt efter nogle årrække. Michael havde så god styr på sine hunde i et ren og moskusokseområdet, at han også blev hyret til at deltage sammen med de grønlandske erhvervsfangere som medhjælpere til store træfæjagter. Jeg skaffede mange erhvervsfangere fra Sisimiut mange slædejobs i Kangerlussuaq i min virke som turistchef i årene 1992-1996, så Michael kendte snart flere fangere end jeg gjorde til sidst i Kangerlussuaq og Sisimiut. Det var rigtigt givtigt for mændene at kunne hjælpene hinanden med hundefoder. Når Sisimiutterne kom og ikke havde nok hundemad, så fik de af Michael. Når Michael løb tør for sælspæk - så fik han sælspæk til sine hunde fra Sisimiut.  Det var rigtigt dejligt at kunne hjælpe hinanden på denne måde.

Her er foto af Michael, hvor vi kørte på weekendtur til Sisimiut på 160 km (målt i den lige luftlinie) hver vej. Vi købte det rigtige udstyr for at kunne holde på varmen - Kangerlussuaq kunne være ned til minus 40-45 graders kulde p.g.a. indlandsklimaet. Vi fik købt mine forældres isbjørnebukser og lækre sælskindsanorakker fra Great Greenland. Idag er Great Greenland design utrolig flot og heldigvis, efter 80´erne Bridgit Bardotte og Greenpeace´s ødelæggelser på eksportmarkedet i 1980´erne, så kører det godt vist rigtigt godt for Grønland igen - det er ikke et sjældent syn at se flotte pelse fra Great Grenland både i det grønlandske og danske gadebillede. Har du lyst til at se på pelse, så kig på www.great-greenland.com. Det er svært at modstå  fristelserne, når design og gavning er kommet op på så høj en kvalitet, som de grønlandske pelse idag har.

Michael´s yndede måde at holde afslapning på - efter en hånd slædetur. En putttetur i sneen og tage en powernapping med hands elskede hunde. Her er det ved en af vores jagthytter i Kangerlussuaq fjorden, Lagunen. Det er vores første tæve -  sammen med Tarzan, hendes første hvalp i Sdr. Strømfjord, en hanhund født i under minus 40 graders kulde og den eneste overlevende af kulden. Derfor blev den navngivet Tarzan. Der fulgte mange dejlige hundehvalpe indtil Michael nu synes at han nok hunde på 24 stk. af slagsen, hvoraf kun 2 var tæver. Eftersom vi ikke selv havde mulighed for at fange sæler i Kangerlussuaq området, så fik Michael i kraft af sin stilling som fragtterminalarbejder - tit bestilt en god tønde sælspæk ind fra kysten med eller andet fiskeskog, fragtet ind med Grønlandsflys helikoptere.

Der fik vi også tørfoder fra Danmark, som kom med skibet - der skulle vi bestillet til et helt årsforbrug, så det var en noget dyr, men i den grad den bedste hobby vi nogensinde har haft sammen. Vi havde af princip ikke villet have køkkenaffald fra Hotel Kangerlussuaq, da vi ikke ville risikere at vores slædehunde blev for fede til at kunne køre på flere dages slædeture uden at blive udmattede på f.eks. en slædetur til og fra Sisimiut. Vi kan stærkt anbefale turen idag - det er bare en super oplevelse, som man som turist bør opleve i forårsmånederne i marts og begyndelsen af april, hvis man har store Grønlandske drømme. Besøg Grønlands Turistråd for yderligere oplysninger: www.greenland.com

Michaels fødselsdage i Sdr. Strømfjord foregik altid oppe i mutterne sammen med gutterne. Det passede altid med at jagten var gået ind på rensdyr og moskusokser. Jeg så aldrig noget til ham på hans fødseldage. Der var han på jagttur, gerne med hans venner og nogle gange kom min storebror Hans ind fra Ilussat for at gå på jagt derinde - med samme formål som Michael, nemlig samle forråd til vinteren. Det første år vi boede i Kangerlussuaq bestilte vi ellers frossen mad til vores fryser, men opdagede vi at det var spildte penge. Michael blev så dygtig en jæger at vi levede stort set af moskusokse- og rensdyrkød hele året , plus af de ørreder vi fangede om sommeren.

Bytten mad internt i familien: Vi byttede mad med mine søskende - Aalibaaraq sendte hellefisk til os fra Chr. håb, Hans fra Jakobshavn, han var flink til at sende sælkøb, og Karl fra Sisimiut, han sendte rejer og i bytte fik de enten eller både ren- og moskuskød. Mine forældre det samme, de sendte os tørrede fisk, de havde købt eller andet godt fra brættet, så fik de gerne masser af ren- og moskuskød i bytte. Det var bare gode tider for for hele min familie. Jeg lærte at bruge de grønlandske råmaterialer på 10.000 måder, så vi sjældent købte dansk mad til kinesermad eller til tatarmad - men det betyd at vi havde gang i 3 store familiefrysere til blot 2-3 personer, som vores hustand bestod af i Kangerlussuaq dengang.

Grønlandsk sommer og myggene: Michael var så vant til de grønlandske myg, så han var aldrig pakket ind som jeg var. Myggene var derimod efter mig, så jeg var nødt til at være pakket ind, hvis ikke jeg havde "tømt" en flaske myggespray forinden. Efter at have set, hvor effektivt amerikansk myggebalsam var på en alm. bilrat, så nægtede Michael at bruge myggespray eller balsam i Grønland. Han sagde som de gamle grønlændere, at man bare skulle vænne sig til dem. Men når den grønlandske natur er så pragtfuld, som den er, så lærer man jo også bare at leve med dem - det er bare ikke nemt at gå med nederdele om sommeren thi hi. Vi skulle skynde os at tage solbad i forårsmånederne, før myggene kom - men så kunne vi også godt nå at blive godt brune. Ellers blev vi gerne bruge om vinteren/forårsmånederne på blot hænder og ansigt ,det var da altid noget, men sjovt at se på, når resten af kroppen var kridhvid.

I Sdr. Strømfjord levede vi livet om sommeren - vi sov næsten aldrig om sommeren. Vi arbejdede til sent aftenen, når alle fly var taget afsted, så tog vi ud og fiske om sommeren - og kom hjem og rensede ørreder midt om natten - og så var vi klar til at gå på arbejde tidlig morgen igen. Så snart det var wekend og alle fly var fløjet til tiden og der ikke var flere turistture at afvíkle for mig, så hægtede vi vores båd efter vores 4WD Toyota og drønede ud til havnen og sejlede med fuld kraft i fjorden for at komme til at fiske i den smukke Kangerlussuaq fjord. Vi boede stort set i telt i sommerweekenderne. Det var ren luksus med mange gode minder for os 2, eller 3, da Nivi kom til verdenen. Fiskene blev fyldt i en stor fryser, som vi løbende spiste hele vinteren. Vi sejlede faktisk indtil isen lagde sig på fjorden. Det var tider dengang. Michael har efter at vi flyttede til Danmark, været på en vandretur i Kangerlussuaq området i 2 uger med en masse af hans venner engang. Der er bare ikke plads til egoistferier, når man har fået børn efterfølgende - og ferierugerne bruges til skoleferierne etc. Indtil børnene bliver voksne, så er der kun familieferier, som står på vores program.  En par af vores gode vores venner, Tine og Lasse har lovet hinanden at vi engang skal lave en telt/fisketur til Kangerlussuaq, når vores børn er blevet større, så lad os se om det bliver til noget engang. Billetpriser til Grønland er desværre ikke særlig familievenlige p.g.a. af monopoler på flyvninger m.m., så det varer længe imellem inden vi tager os råd til at rejse hjem til Grønland på ferie. Men drømme koster ingen ting og vi prøver altid at spille lotte - who knows - man kunne jo gå  hen og  vinde.

Michael´s vintersyssel er kniv mageri - han mødes med flere af hans venner hver tirsdag hvor de har en aften unden kvinder ude i værkstedet - der får de mange goder timer sammen og kan kan få de smukkeste knive ud af moskus horn og rensdyrgevirer fra Grønland. Michael har lavet mange jagtknive og har lovet mig grønlandske kvindeknive i mange år - så hvornår min tur kommer, vides ikke.

Den stolte jæger, Michael, med hans første elgkalv efterårsferien 2009. Vi har så gode granna/naboer i Sverige/Torup, at Ellis & Alice inviterer Michael med til deres åbningsjagt på elg, hvert år nu. Hvor heldige kan man være? Lykken er ikke til at tage fejl af her, trods det at han missede muligheden for at skyde en fuldvoksen elg med 6 taker dagen inden, men denne lille kalv var også en god plaster på såret for Michael. Øvelse gør mester i skoven hen ad vejen, forhåbenlig.

En kalv fra dette år - er stadig stort i vores målestok, se her.

Hele herligheden gav værtsparret kød på knap 70 kg - der var glade røster og der blev skålet for det gode resultat. Vi var også meget æret over at få en del kg. kød med hjem som gave fra Ellis og Alice, det var alt for meget - men vi glæder os til at smage det med bedsteforældrene.

Richard & Patrick og værtsparret Ellis og Alice Larsson og Michael Eriksen - fejrer Michael´s første elg. Det var en dejlig uge vi havde i Sverige, vi fik både oplevet godt vejr, sne og Michael fået minder for livet. Det var ikke så ringe. Det er altid med mismod, når der skal køres hjem til Danmark igen.