Akkaa Ulrik Eriksens historie:
Juuna var en godhjertet mand. Han var blevet gift med Cecilia, som var en hård kvinde. Trods det, Hun var dog meget god ved sine børnebørn, trods det, at hun var en hård kvinde mod sin mand Juuna. Cecilie sov med sine børnebørn under tunge andedunsdyner, som de mindes som dejlige varme og trygge. Isak Eriksen, min yngdste farbror var det barnebarn, som havde stået hendes hjerte nær.
En dag, Juuna skulle på jagt, havde konen sagt, at han ikke skulle bryde sig om at komme hjem, hvis han ikke havde fanget en sæl. Denne dag kom han heller ikke tilbage til Nuuaaq. Min farbror Ulrik fortalte mig, at Saqqaqbeboerne i gamle dage berettede, at Juuna før hans forsvinden som fjeldgænger, måtte have samlet kræfter, forråd samt ammunition i lmeget lang tid og ikke mindst trænet sin kondition på alle mulige måder, inden han denne dag besluttede sig for at gå til fjelds.
En dag efter flere måneders forsvinden, havde Juuna mødt en af sine landsmænd, faktisk sin fætter og havde bedt om at få noget skrå af ham. Men denne havde svaret ham: "at eftersom han var en sølle og skamfuld mand var han ikke noget værd at give noget til."
Eftersigende skulle Juuna have søgt husly under de store sten i bunden af Qeqertaq. En dag efter at han var blevet fjeldgænger/Qivittoq, var der også kommet et harpun igennem tarmvinduet hos Cecelie´s hus. Det var sikkert et forsøg på at få hævn på sin kone, som havde været hård ved ham.
Juuna og Cecelie havde 3 piger, Liikkkiit, Magdaliit, og Matiina. Akkaa, min farbror Ulrik fortalte, at Cecelie også var begyndt at behandle sin svigersøn Hans Eriksen på samme måde som sin mand, når han kom hjem uden sæl. Cecelie havde hånet sin svigersøn ved at sige, at når han havde miset sin sæl, ville han sikkert også mise hende, hvis hun satte sig ned og lod som om hun var en sæl.
Denne dag havde hendes kusine Kattaliit forsvaret svigersønnen Hans Eriksen, og ironisk sagt til sin kusine Cecelie, at det kunne lige passe hende at være svigefuld, når han blot havde miset fangstdyr. Siden var Cecelie aldrig ond ved sin stille og rolige svigersøn Hans. |
