# 62 Fleischer slægten fra Bergen Norge Fader til Amalie Fleischer, # 62 Frederik Diderik Sechmann Fleischer

Fra bogen: Kalaallit Kinguaariit af Karl Heilmann, side: 24 Oversat fra Grønlandsk:

1. Else Marie Bodil Dahl født 27. august 1811 Sisimiut, flyttet til Nuuk i 1833, og der giftet sig med kolonist - ungpige Christianes søn med Niivertussaaneq/overassistent Frederik Dederik Sechmann Fleischer, sønnen Frederik Diderik Fleischer, født 17. september 1811, Imerissut (Kronprinsens Ejlande). Elsemarie Bodil Dahl og Frederik Diderik Fleischer blev gift i Nuuk den 15. december 1833, efter Naalagaq/Inspektør Hollbøll´s godkendelse, og samme dag blev deres datter døbt.

Udfra dette - får vi at vide at ungpigen Christiane har fået flere børn med danskeren/nordmanden Frederik Diderik Sechmann Fleischer i Hunde Ejland, d.v.s. at Sara Amalia Johanne Fleischer, formodentlig også er født i Diskobugten. Frederik Diderik Fleicher er så lillebroren til Sara Amalia Johanne Fleischer, som er vores biologiske familie.

Amalia Johanna, en uægte datter af pigen Christine med købmand F.D. Fleischer, fd. 16 januar 1810 - hjemmedøbt af Søren Malachiasen, dbt. 11 november 1810 ved Kronpr. Ejl., Godhavns Ministerialbog 1779-1789, 1792-1833, 1/3, Voksne og døbte ved Godhavn og Kronpr. Ejl., p. 16.

We are so to speak the hidden part of of Sechmann Fleischer family - as Christiane and Frederik Diderik Sechman Flesicher were not allowed to marry (eventhough Frederik seeked for a approval from the Danish King all  4 times) but was declined to marry a local Greenlandic girl. It was not seen as fit for an European man to marry locally - and it is also stated that Frederik Diderik Sechmann Fleischer did not get his promotion due to this unfortunate connection with this Greenlandic girl/love of his life, with whom he had 4 kids during their life together.

By seeking a permission to the King, Frederik Diderik Sechmann Fleischer was ready to stay in Greenland for ever - once an European man was married to a local girl in Greenland at that time - they agreed not ever to return to their families in Europe/Scandinavia - as Greenland was a Danish terriotory/kolony, this was the Danes´ way of securing that who ever married and had children had to stay at their responsibilities to death - but it did not work out for the Danes as they liked, as the employees of the state fell in love with their servants/housekeepers - and some decided to live together without the married certificate from the Danish King. At late 1800 it then became normal to marry without an approval of the Danish King, but before this time some did get the permission and some did not, and Frederik Diderik Sechmann Fleischer was one of the unfortunate stories of a lovestory between a local girl and a Dane/Norwegian.

As he missed the promotion of which was his rightfull - he was pissed of the system and left Greenland - and left behind his Greenlandic familiy - then married a Danish woman in Aarhus area and seemed to have further 2 kids.

Fra H. Ostermann 46.79 Normænd paa Nordgrønland 1721-1814,, bind 1, side 315: "FREDERIK FLEISCHER, købmand:

Frederik Diderik Sechmann Fleischer er født den 23. februar 1783 i Klepp prestegaard paa Jæren som søn af daværendende sogneprest her, senere til Nykirken i Bergen og stiftprovst Philip Fleishcer (1745-1807, søn af fhv. proviantforvalter i Grønland, soerenskriver J. S. Fleischer, se denne) og 2den hustru Anne Hegelund Christie (1748-1794). Da han var knap aargammel blev familien en tid husvild, idet prestegaarden brendte ved en tjenestepiges uforsigtighed. 3 aar gammel kom han med foreldrene til Sunds prestegaard ved Bergen og 8 aar gammel ved farens sidste forflyttelse til enne by. 12 aar gammel fik han stedmor, idet faren giftede sig trejde gang med en datter af biskop Irgens. Sin skolegang fik han i byens katedralskole, hvor hans 2½ aar eldre bror Edvard Christie allrede gik. I folketellingen per 1/2 1801 staar han opført som: "Friedrich, 18 aar på lat: skolen i Bergen". Herfra dimtteredes han til Københavns universitet, hvor han 4 juni 1802 tog "Examen artum" med karakteren haud illaudabilis og derefter tog fat på det juridiske studium med professor Th. Bugge som privatpæceptor. Efter et par aars forløb opgav han imidertid studierne for at gaa til Grønland. Han havde sterke konnektioner til dette land, idet ikke blot hans farfar og flere af Fleischerslegten havde virket der, men også hand fetre på modrene side, de 3 Heiberg, som alle samtdigt gjorde tjeneste ved kgl. grønlandsk handel. 4. maj 1804 straadte han da ind i samme tjeneste som assistent og udgik til "det nordre inspectorat" faa uger efter.

Efter en kort tid at have gjort tjeneste paa inspektoratskontoret i Godhavn udpegedes Fleischer til assistentposten i det berygtede Upernavik, det nordligste af alle etablissementer i Grønland, nedlagt, 1789 paa grund af de mange dødsfald blandt kolnisterne, men genoptaget efter nogen aars forløb som "forsøg", ledet af en assitent . Han slap imidlertid med skrekken og blev i stedet for placeret ved Ritenbenk som koloniassistent fra 29 august 1804. Til dette etablissement var han derfeter knyttet i 4 aar. 1805 overdroges logen Arveprinsens Ejland, der efter gamle købmand Dalagers død 1799 var inddraget under Ritenbenk, til hand sbestyrelse saaledes at han fra høsten var vaaren ledede hvalfangsten derfra, hvorfor han tittuleres "hvalfangerassistent", medens han hver sommer flyttede ind til kolonien for at hjelpe bestyreren med regnskaberssager og togternes igansettelse. I de tre aar, han saaledes delte sin tid mellem kolonien og logen, lykkedes det ham flere gange at nedlegge hvaler i revenerne mellem vinterisen og forøge kolniens spekproduktion ganske betydligt.

Da købmand Rousing 1808 forflyttes, bestyrede Fleischer Ritenbenk i 2 maaneder, til efterfølgeren kom, hvorefter han udnevntes til "Oberassistent" og bestyrer af logen Kronprinsens Ejland, hvortil hvalfangstanlegget Hunde Ejland hørte, fa 20 august 1808.

Det var ikke nogen sinecurepost, Fleischer her fik men en meget betroed stilling, skønt etablissementet i sig selv hørt til de mindst betydlige og folkefattigste i hele "det nordre inspectorat". Men i krigsaarnene rykkede det frem i første række, idet Kronprisenøserne som beliggende yderst i mundingen af det store hvalterræn, Diskobugt dannede, fra tidlig på vaaren til ud på høsten var en søgt havn for de mangele engelske hvalfangerskibe, der svermede omkring i farvandet. F.eks. var han i 1812 allerede 11 april i forbindelse med et saadant skib, somlagde til og fortøjede ved iskanten et stykke udenfor øerne.

Englenderne optraadte som regel meget fredeligt, men der gaves dog undtagelser. Saaledes indfandt der sig 25 juli 1809 en engelsk brig, som da den kom i nærhedeaf af øerne, tonede orlogsflag og forlangte lods for at løbe ind i havnen. Da den imdertlid ingen ordre hertil kunde fremvise, negtede oberassistent Fleischer den lods og bøjede sig først for kravet, da Englenderne "brugte overmagten". Det var formodentligt briggens hensigt at oppasse de faa til Grønland udsendte handelsskibe, naar de fuldlastede gik hjemad. Inspektøren erklærede Fleischers forhold ved denne lejlighed for "pligtmæssigt rigtig" og "berømmelse værd".

Der dreves i krigsaarene en udstrakt snighandel mellem befolkningen og den engelske hvalfangerskibe, og det gjaldt om at passe paa for at forhindre saa meget deraf som muligt. I denn ehensigt ordrnede Fleischer det dda saaledes, at handelsvarerne fra butikken væsentligtst kun kunde købes for grønlandske produkter og ikke for (de ved snighandelsen erhverevde ) penge - altsaa den gamle tuskhandel om igen. Da befolkningen på øerne i 1811 indgav klagede herover til inspektøren, stillede denne sig ganske på Fleischers side, idet han rentud erklærede til Grønlenderne: kom med Jeres produkter, saa skal I nok faa varer!

Medens øserne ellers plejede at være fremagende fangssteder, indtraader der i vinteren 1812 - 13 misfanst og nød. Skønt Fleischer gjorde, hvad han kunde, for at lindre denne, viste befokningen, der ved omangen med de mange fremmede skibe var bleven forvænnet og fordringsfuld, stor "modvillighed" bl. a. ved at negte at flænse og hjenbringe spekket af en tidlig på vaaren fanget storhval. Men Flesicher klarede situationen ved at udskenke til de arbejdsvillige 1½ gallon rom, som han for grønlandske produkter havde tilforhandlet sig netop i saadan hensigt fra en engelsk hvalfanger.

Et andet for Grønlendere temmelig usedvanlig "oprørsk" trek hændte samme vinter, idet et komplot af 6 mand gentagne gange om natten brød ind i logens pakuse og ved hjelp af en slags ske paa et langt skaft gennem spundshullerne paa de der liggende fustager "reddede" "anseelige qvatitter" rug- og hvedemel. Fleischer viste sig dog ogsaa her situationen voksen, idet han fik gerningsmændene saadan stilet i gabestokken for deres landsmænd, at de maatte fortrekke fra øerne. Senere forbød inspektøren ædem at vise sig der oftere.

Det fremgaar af det ovenfor fortalte , at bestyrerposten på Kronprinsens Ejland i disse aar krævede en mand med en bestemt karakter, der tilligere forstod at tage Grønlenderne på den rette maade udfra et indgaaende kendskab til deres tankeset, og tillige af ubestikkelig redlighede for ikke at falde for den fristelse ved fraternisering med folk, der dog, naar alt kom til alt, tilhørte en fedrelandet fjentlig nation, at skaffe sig uretmæssige fordele.

Fleischer besad disse egenskaber, derfor blev han mod al sedvane og alle avancementsregler siddende på denne ellers lidet ansete post krigsperioden over; han er den af alle dette etablissemts bestyrere, som har siddet der lengst. Tilmed maatede paa grund af omstendighederne anlegget på Hunde Ejland midlertidig nedlegges, hvorved hans indtegter selvfølgelig formindskedes, og af samme grund reduceredes manskabet til nogle faa kolonister, hvorved hans arbejde ligesaa selvfølgelig forøgedes. For nu i nogen grad at opveje dette ogsom en fortjent anerkendelse for hans fortrinlige bestyrelse udnævntes Fleisceher fra 1 kuli 1814 til købmand, men blev endnu en tid siddende, hvor han var.

Ogsaa i en anden - og mere betydende - henseende var Kronprisens Ejland en vgitg og betroet post i disse for Grønland saa vanskelige aar.

1810 bemyndiges Fleischer til fra de mange anløbende engelske skibe at tilforhandle sig for grønlandske produkter saa mget brød, som paa nogen maade kunde faas, sduden smør, bly, papir, tobak, som paa nogen maade kunde faas, desuden smør, bly, papir, tobak, the, kaffe, løg og sennep samt - saavidt det lod sig gøre - "nogle gallon rom og vineddike"- Han skilte sig fra dette delikate hverv saa godt , at Nordgrønlandsk etablissementer under krigen ikke led nær saa megen nød som Sydgrønlands - uden fedrelandets ære på nogen maade led skaar derved.

Til Kronprinsens Ejland kom ligeledes de fra engelske handelshuse udrustede proviantskibe, som inspektørerne Motzefeldt og Myhlenphort ved deres forbindelser skaffede frem til undsetning for de betrengte kolonier, saaledes i 1811 fregatten "King George", og for lasterne oplossedes her. Fra Kronprisens Ejland der derfor stadig udleveringer sted til andre pladser, hvilket krævede stor paapasselighed og medførte et indviklet rengskabsapparat , men er fejrede Fleischers koloniadministration gang på gang friumfer og berømmedes med rette baade i landet og inspektørens indberetninger tl autoriteterne hjemme. At det tilsidst alligevel svigtede med forsyningen til etablissementerne, fordi der ikke var mere at administrere, var ikke hans skyld. -

Uagtet Fleischer saaledes var bundet til sine udhavsøer en stor del af aaret på grund af alle dissse gøremaal, var han ikke uden adspredelser, dog naturlighevis maatte søges andetsteds. Men den tids betjente gik ikke af vejen for farefulde rejser over oprørt hav sent paa aaret eller over pekkefyld, strmskaaret og gyngende is som vinteren for at komme til at nyde hinandens selskab en dag eller to.

26 oktober 1910 tog han efter indbydelse til Godhavn for at delta i et selskab hos inspektøren, hvor der foruden minralogen Giesceche var 15 "handelseofficerer" forsamlet.

Vinteres 1812 udmerkedes sig særdeles i saa henseende. I februar var han saaledes ved flere gæster, deriblandt missionær Hartz fra Egedesminde, i Godhavn på besøg i over en uge, hvor der bl. a. i beskedenhed holdtes fest hos inspektøren, Gudstjeneste ved altergang og bivaandes hedningedaab.

Neppe hjemkommen herfra fik han besøg af inspektøren og Gieseche, i hvisæ selskab han derefter rejste hele Diskobugt rundt, fra det ene etablissement til det andet, i stedse større kortège, tilsidst 16 sleder i følge, fik besøg af sin fetter Hans Mossin Fleischer i Ritenbenk og fulgte derfra med inspektøren til Ûmánaq over Nûgsssuaqhalvøen, derfra tilbage til "bugten" og endte i Godhavn, hvor inspektøren gav selskab til 15 europeiske herrer og 2 damer, hvilket gav Geisecke anledning til den bemerkning, at "es ist etwas seltenes hier im lande in so zahlreicher menge sich des gesellschaftlichen lebens freuen zu können". Først 16 marts kom han atter hjem til sine øer - over gyngende is og i bestandig livsfare.

Ogsaa i hungervinteren var der enkelte saadanne lyspunkter i hans tilværelse. Saaledes deltog han efter indbydelse fra Motzfeldt i Godhavn i anledningen af kongens fødselsdag 28 januar 1813 i "einem zwar kleinen, doch frohen mahle", hvor de sidste 2 flasker vin, som inspektøren havde gemt til denne festlige lejlighed, blev drukket "paa det kongelige huses vel". Ellers var det nu meget skralt med europeisk proviant over hele linien; i anledning af, at der kort før aarskiftet var fanget et par hvidehvaler i Godhavn, tegner Giesecke situationen med et enkelt meget sigende penselstrøg: "wir bedienten uns des frichen trans aus gänslichen mangel der butter". Man maa beundre, at inspektøren under disse omstændigheder virkelig har kunnet gemme saa meget hen, at han kunne glæde sine lidelsesfæller ved at holde fest for dem på hans majestæts beburtsdag! -

Endelig slot Fleischer forløsningstime. 7 juli 1815 overtog han købmandsposten i Godhavn, den var i sig selv ikke synderlig mere indbringende end den, han efterlod, men han levede dog her i selskab med flere europeiske ligemænd - og desuden var der en hensigt forbundet med denne forflyttelse. I august s.a. gik Motfeldt til Danmak for at rekrere sig efter krigsaarenes stabadser, og ved sin afrejse konstiturerede han Fleischer som inspektør.

I denne stilling virkede han nu i 2 aar og havde fuldt op at gøre med under den nu mere og mere regelmæssige besejling og tilstrekkeligere forsyning at faa etablissementerne bragt handelsmæssig paa fode igen og raadet bod på alt det forfald, som bygninger, farttøjer og alt andet allevegne var kommen i, og han naade langt i sine bestrebelser herfor.

Der kan ikke være tvivl om, at Motzfeldts hensigt med konsitutionen var, at Fleischer, saafremt han ikke selv kom tilbage, skulde være hans efterfølger i embedet som imspektør for Nordgrønland. Naar han ikke opnaaede den faste udnevnelse hertil, hvad ikke blot hans udviste administrative dygtighed, men også han juridiske kundskaber berettigede ham til, saa havde dette en ganske bestemt aarsag. Som adskillige af hans samtidige kolleger havde Fleischer levet i "naturligt egteskab" med en Grønlenderinde, Christiane, og havde 4 børn med hende. Det var dengang et princip hos direktionen ikke at give overordnede betjente tilladelse til at egte indfødte", og man havde derfor set gennem fingre med saadanne forbindelser. Efter krigen slog man ind paa et strengere syn herpaa, og har derfor ikke villet udnævne en mand, der stod i en sadan en forbindelse, og Motzfeldt , der selv havde levet i lignende , har været afskaaret fra t gøre sin indfyldelse gældende med tilstrekkelig kraft til fordel for sin protegé.

1817 kom en ny inspektør itl Godhavn, Fleischer overleverede ham embedet og traadte tilbage i sin forrige købmandspost. Men samtidig hjemsendte han sin afskedsbegæring og 1818 fratraadte han sin post i Godhavn og hjemgik 1 september. At dette udelukkende skyldtes krenkelse over at være forbigaaet, er uden al tvivl, saa meget mere som han matte vide , at han ingen udsigt havde til befordring i Danmark, idet direktionen allrede i 1814 havde meddelt de grønlandske betjente, at paa grund af krigens ophør blev "al udsigt til befordring i fædrelandet ikke at tænke paa, da, som billigt, de fra trædende miltair-officierer først skulle befordres". -

Det eneste Fleischer opnaaede fo rsin mangeaarige og opopfordrende tjeneste i Grønland under saa haarde vilkaar, var at han udnevnes til "virkelig kammerraaad".

Senere nedsatte hans ig som købmand i Aarhus, hvor broderen Edv. Christie Fleischer (1780-1854) var overlærer ved katedralskolen . Han giftede sig med Anne Mette Christine Klitgaard (f.18/6 1779) og døde 3 september 1849 af apopleksi.

I Aarhus Avis for dette aar nr. 148 bekendtgøres dødsfaldet saaledes:

"At Gudv ed aoplectisk tilfælde den die septbr. kl. 11½ aften, har bortkaldt fra mig og tvende uforsørgede børn, min inderlig elskede mand, kammerraad F. Fleischer, i hand 67de aar, bekendtgjøres for familie og venner hans dybtsørgende enke. Stine Fleischer født Klitgaard."

I samme avis nr. 149 findes følgende avertissement:

"Alle, saavel budne som uindbudne, der ledsagede min afdøde mand til hans sidste hvilested, ville herved motage min hjertelig tak.

Aarhus, den 8de septbr. 1849. Kristine Fleischer".

*Mette Kirstine KLITGAARD [5251] (18 juni 1779 - 13 november 1875) ^[MRIN:2164]
        Ekteskap: 17 oktober 1821 - Århus
          Status:
            Barn:
                 1. Pouline FLEISCHER [5252] (1824-1857)
                 2. Philip FLEISCHER [5253] (1827-      )

Kort resume af det ovennævnte:

F. 23. feb 1783 Klep Prestegaard, Bergen, Norge

Bergen Katedralskole

Københavns Universitiet - eksamen "Excamen artium" 4. juni 1802, med Haud Illadbilis.

Juridiske studium hos Professor Th. Bugge, afbrød dog studiet efter et par år, for at rejse til Grønland (hvor hans 3 fætrer fra modernes side Heilberg, arbejdede).

4. maj 1804 KGH Assistent i Godhavn/Nordre Inspektorat

Kort tid udpeges til assistent i det berygtede Upernavik, som midlertidiget blev nedlagt igen i 1789 p.g.a. epidemier m.m.

29. aug 1804 ansat som koloniassistent i Ritenbenck i 4 år fra 1804

1805 blev Logen Arveprinsens Ejland overdraget til hans bestyrelse, som efter Dalagers død i 1799 var inddraget under Ritenbenck. Her fungeret som hvalfangerassistent.

i 3 år dlte han sid mellem kolonien og logen.

Da købmand Rousing i 1808 forflyttedes, bestyrede Fleischer Ritenbenk i 2 måneder, indtil efterfølgeren kom, hvorefter han udnævntes til "Oberassistent", og bestyrer af kolonien Kronprinsens Ejland fra 20. aug 1808.

1. juli 1814 udnævntes han til Købmand.

7. juli 1815 overtog han købmandsposten i Godhavn, da Inspektør Motzfeldt rejste til DK, og ved afrejsen konstituerede han Fleischer som Inspektør.

I 2 år virkede han som inspektør, hvor han udvidste stor administration og juridisk kunden - og var derfor en naturlig efterfølger af Motzfeldt, hvilket også åbenbart var hans hensigt, men p.g.a. Fleischers papirløse ægteskab med Christiane, med hvem han havde 4 børn med, ikke var velanset i blandt Europæriske kredse. I efterkrigstiden anså man disse forbudte forhold med strengere øjne end før, så Fleischer blev forbigået Købmandsposten i Godhavn, hvor man overdrog posten til Inspektør Johannes West i 1817. P.g.a. dette søgte Fleischer sin afskedsbegæring i 1818, og fratrådte sin stilling 1. september 1818 i Godhavn og efterlod Christiane og de 4 børn i Grønland. Det var sikkert også p.g.a. Danmark havde varslet med at det i disse efterkrigstider ville være sværere at komme hjem til DK, da militæret havde første prioritet. m.h.t. transport i det danske rige. Fleischer fik ingen vigtig stilling i Danmark, men blev udnævnt til Kammerraad, og blev købmand i Århus, hvor hans bror også boede.

# 125 Phillip Fleisher, Norge - Fader til Frederik Diderik Sechmann  Fleischer:

Sognepræst i Bergens Nykirke. Philip Fleischer døde 1807 som sognepræst til Bergens Nykirke.

# 126 Ane Hegelund  Christie = Moder til Frederik Diderik Sechmann Fleischer:

 Født 1748-1807.

Kildeløs - glemt at skrive hvorfra dette kommer: side 23:

53) Inspecteur Fleischer; Frederik Diderik Sechmann Fleischer (1783-1849), norskfødt, fætter til Købmand Moussin F. , var som købmand ved Godhavn kontitureret som inspektør efter Motzfeldts hjemrejse; han var jurist. (Jeg tror at det er en af de dagbøger jeg har læst, hvor jeg har stødt på Mousin Fleischer.

H. Ostermann, Nordmænd på Grønland, 1721-1814, bind 1, side 38:

 Kolonien Ribenbenk: (I gamle dage var Gl Ritenbenk - placering på det nuværende Saqqaq) Asistenter: F.D. S. Fleischar 1804-1808,

 H. Ostermann, Nordmænd på Grønland, 1721-1814, bind 1, side 38:

Kolonien Ribenbenk: (I gamle dage var Gl Ritenbenk - placering på det nuværende Saqqaq) Asistenter: F.D. S. Fleischar 1804-1808, 

H. Ostermann, Nordmænd i Grønland, 1721-1814, Bind 1, side 401: Christian Heidberg: " Een bror til Christen Heiberg var allerede i Grønland. Han selv og en anden bror fulgte efter. Siden kom fetteren F.D. S. Fleischer, kusinen J. M. Heiberg med sin mand Chr. Fr. Fleischer, og af fjernere sletninge G. Heibeg Wolf og Th. G. Krogh:

Biografi i Arktisk Insitut - fandt det ved at søge efter Fleischer:

Frederik Diderik Sechmann Fleischer

Født

23. februar 1783

Død

3. september 1849 Aarhus

Familieforhold

søn stiftsprovst Philip Fleischer (gift med Anna Hegelund Christie); fætre missionær C. F. Fleischer og købmand H. M. Fleischer

Andet

1802 student Bergen, jurist
1804 assistent Ritenbenk
1805 hvalfangerassistent Arveprinsens Ejlande
1808 konstitueret købmand Ritenbenk
1808 overassistent Kronprinsens Ejlande
1814 købmand
1815 Godhavn
1815-17 konstitueret inspektør
1818 fratrådt;
købmand Aarhus, kammerråd

Karriere

År

Sted

Stilling